Creoler-pærer anno 1954
Her er en dessertopskrift på Creoler-pærer
Creoler-pærer:
5 store pærer, 250 gr ris, 1 liter fløde nr. 3 eller mælk, ¼ liter hjemmepisket flødeskum, 100 gr. Opløst chokolade, 2 æggeblommer, vanille, sukker.
Risen koges i mælk eller fløde i en havl time under tætsluttende låg og ganske sagte, sammen med vanille og sukker efter smag.
De færdige ris hældes ud af gryden og blandes med de to æggeblommer; det hele stilles til afkøling.
Pærerne skrælles og koges i en lage af vand, sukker og vanille.
Den opløste chokolade afkøles og blandes med flødeskummet.
Ved anretningen bredes risen ud på et halvdybt fad, pærerne anbringes i risen, og det hele overhældes med chokoladesaucen.
