Kalvefilet fyldt med kantareller
½ kilo kantareller renses godt og skyldes, løber af og sættes over ilden med en god klat smør.
Når de har snurret i ca. 20 minutter, tilsættes man ¼ liter piskefløde, lidt salt og peber, og det hele snurrer videre i 10 minutter.
En kalvefilet på ca. 1½ kilo tørres i et klæde og skæres op langs og fyldes med halvdelen af kantarellerne, hvorefter den sys til, stikkes i en meget varm ovn og brunes hurtigt.
Resten af kantarellerne spædes med fløde og hældes over fileten, som steges godt 20 minutter stadig under drypning.
Små smørstegte kartofler, vendt i persille, serveres til.
