Her finder du en opskrift på Løgsuppe med makaroni. Opskriften er af ældre dato, men kan stadig spises med stor fornøjelse her i det nye årtusinde.
Til fire personer snittes et meget stort løg fint og vendes i smør i en gryde, hvori der hældes 1¼ liter vand eller supper, tilsat lidt salt. Når dette koger op, drysses 2 spskf. af de små suppehorn eller nudler i, og når nudlerne efter en halv snes minutters forløb er kogt nok, er suppen færdig. Man tilsætter en klump smør og drysser den rygende varme suppe tæt med reven emmenthalerost, der sættes ind i en skål for sig.
