Gammeldags Æbletærte

Apple Pie, Æbletærte, æblekage, kært barn har mange navne.

Denne opskrift er på god gammeldags æbletærte, som gerne skulle vække gode minder fra barndomshjemmet.

Til æbletærten skal man bruge følgende:

100 gram smør
125 gram mel
1 æggeblomme (Æggehviden skal skilles fra blommen)
1 spsk. vand.
Fyld til tærten:
750 gram syrlige æbler
1-1½ dl sukker, mængden kan justeres efter smag
2 tsk. Vaniljesukker
½ tsk. kanel
¼ tsk. Nellike
Citronsaft

Tilbehør efter ønske:
cremefraiche, flødeskum eller vanilleis.

Tærteformen eller det ildfaste fad skal have en diameter på ca. 25 cm.
Først findeler du smørret og smuldre det ned i melet til en grynet masse.
Herefter samler du dejen med æggeblommen og vandet.

Dejen skal herefter hav lov til at hvile sig i 30-60 minutter.

I mellemtiden skal formen pensles med smeltet smør.
Nu tænder du ovnen på 225 grader (ikke varmluft)
Æblerne skrælles, de skæres ud i små både og ligges i koldt vand og du tilsætter en lille smugle citronsaft til vandet.

Når alle æblerne er skrællet og skæret ud i små både, ligges de til afdrypning i nogle minutter i en sigte eller på et viskestykke.

Herefter ligges æblebådene i formen.
Nu blander du krydderierne (vanillesukker, kanel osv.) og drysser blandingen ud over æblerne.

Dejen rulles ud på bordet (husk at mele bordet inden) og efterfølgende placeres den flade cirkelformet dej ovenpå æblerne i formen.

Dejen trykkes godt til i kanterne af formen og der skæres nogle små lufthuller i dejen med en kniv.

Normal pensler man dejen med sammenpisket æg og drysser sukker over.
Nogle vælger at undlade dette, men vi anbefaler at man benytter blandingen.

Æbletærten er nu klar til bagning og den skal placeres midt i ovnen indtil overfladen er gylden og kagen er gennembagt.

Nu er æbletærten klar til servering og hertil kan som tidligere nævnt anvendes lun creme fraiche, vaniljeis eller flødeskum.

Æbletærten egner sig til frysning og kan fryses i 2-3 måneder. Optøning skal ske ved stuetemperatur og tager 3-5 timer.

Herefter lunes kagen i ovnen og er igen klar til servering.

Der findes mange variationer af æbletærte, nogle vælger også at drysse æblerne med hakkede nødder, mandler eller rosiner.

Man kan også benyttes andre frugter såsom, pærer hertil skal mængden at sukker dog reduceres